Gedeost

Gedeost

Gedeost, eller chèvre efter det franske ord for ged, fås i mange forskellige smagsvarianter og med forskellige konsistenser fra letsmuldrende til cremet, fra ung til modnet og fra mild til skarp. Den alsidige ost kan både være hvid, dækket med aske eller urter eller indpakket i vinblade. Ostens særlige karakter kommer fra kaprinsyre (efter det latinske ord "capra" for "ged" ), en velsmagende fedtsyre, som fremmer udviklingen af en sund tarmflora hos mennesker og sælges som et helsekostprodukt. Både gede- og fåreost har et relativt lavt indhold af laktose og kan derfor nydes, selvom du er laktoseintolerant.

En alsidig og velsmagende klassiker

Smagen er syrlig med en blød og næsten smørbar konsistens. Gedeoste er ikke diskrete, og unge oste er intense med toner af jordbund og skarpe nuancer, der fejer hen over ganen. Efter lidt tid bliver smagsindtrykkene renere og falder til ro, så der bliver rigelig plads til andre smagskombinationer. Osten bliver fastere med alderen, dog uden at blive hård. Konsistensen bliver snarere smuldrende, og smagsnuancer af hasselnød og tørrede urter begynder at dukke frem. Det lave fedtindhold gør den til et slankende alternativ til de tungere ostetyper. Den umiskendelige bitterhed fremhæver andre smagsnuancer og giver en kompleks syrlighed. 

Frisk gedeost udvikler aldrig en skorpe, mens de modnede varianter kan fremvise et væld af forskellige belægninger. Hårdere varianter har typisk en naturlig skorpe eller voksskorpe, mens oste der modnes med hvidskimmel får samme pulveragtige overflade som en Camembert eller brie.

Typer af gedeost

Ligesom oste, der fremstilles af mælk fra køer eller får, findes gedeost også i utallige varianter. Med en tilsyneladende endeløs række af smagsvarianter kan den udvikle meget komplekse profiler i et bredt spektrum af forskellige ostetyper.

Chèvre

Chèvre er ikke en specifik ost, men en generel betegnelse for fransk gedeost. Der er mange forskellige typer med forskellig modning, skimmel og skorpe. De friske varianter er markante og levende og nydes ofte blot få dage efter fremstillingen. 

Hvidskimmelgedeoste (f.eks. Goat Brie eller Castello White med gedemælk) er et nyt bud på de gamle klassikere. Gedeoste bliver mindre skarpe, når de modnes, og opnår i stedet fine nuancer af vilde svampe og fløde. 

De hårdere oste, som dog ikke er helt faste, bliver også mindre skarpe og får nuancer af ristede nødder og karamelliseret smør. De er ofte modne oste, der har udviklet en ret tyk skorpe, som beskytter indholdets komplekse smagsnuancer.

Blåskimmelost på gedemælk får en frisk blå overflade med nuancer af jordbund og svampe og en ren, skarp aroma. De blå vener spreder sig som et smagfuldt løvdække over den pikante elfenbensfarvede kerne. Den bløde og cremede konsistens skaber en helt speciel oplevelse.

Prøv den med honning, pære og valnødder.